det kloge valg

Er du på vej til at færdiggøre folkeskolen? Så står du snart overfor et rigtig vigtigt valg. Ikke et liv-eller-død-vigtigt valg, men ét der kan have afgørende betydning for din fremtid – nemlig valget af ungdomsuddannelse.

Når vi italesætter teknisk gymnasium som Det Kloge Valg, så kan det betyde klogt på mange måder. Det kan være klogt, hvis du er i tvivl om, hvad du skal. Klogt, fordi du får lov til at omgive dig med dygtige unge mennesker. Klogt, fordi du er tæt på praksis. Eller simpelthen klogt, fordi du bliver klogere.

Med andre ord vil vi her på sitet introducere dig nærmere for Teknisk Gymnasium Silkeborg, og hvorfor uddannelsen er Det Kloge Valg. Hvem ved? Måske det også er det for dig.

DANIEL MAASS

Mechanical engineer hos Terma A/S

Daniel Maass arbejder til dagligt som ingeniør i afdelingen Airborne & Aerostructures. Her udtænker og designer han bl.a. dele til kampfly - herunder forsvarssystemer der skal holde piloter og fly på vingerne, hvis de bliver angrebet.

JEANETTE BERSANG

Jordemoder hos Regionshospitalet Viborg

Jeanette Bersang arbejder som jordemoder på Viborg Sygehus. Hun er med lige fra de indledende undersøgelser og frem til fødslen. Før, under og efter sørger hun også for at vejlede og støtte kommende mødre og fædre.

EMIL BJERREGAARD JUUL

Art director & designer hos Hello Monday

Emil Bjerregaard lever af at designe digitale websites, apps og produkter. Hos Hello Monday har Emil bl.a. været med til at designe Youtubes store satsning til børn – Youtube Kids.

SCIENCE

Studieretningsfag

Matematik A & Fysik A

Er du nysgerrigt anlagt og vild med at udforske og eksperimentere? Er du fascineret af naturens mysterier, og ønsker du at bruge naturvidenskabelig viden til at skabe nye teknologiske løsninger til gavn for alle?

Læs mere

BIOTECH

Studieretningsfag

Bioteknologi A & Samfundsfag B

Er du interesseret i hvordan ny teknologi forbedrer vores sundhed, kroppe og miljø? Vil du gerne specialisere dig inden for bioteknologiens mange spændende muligheder - såsom medicinudvikling, sygdomsbehandling, biobrændsel, fødevarer eller genteknologi? Eller drømmer du om en fremtidig karriere i medicinalindustrien?

Læs mere

INNOVATION

Studieretningsfag

Teknologi A & Design B

Elsker du at drømme og lade tankerne flyve? Ser du dig som en kreativ opfinder – måske en dag med egen virksomhed?

Læs mere

IT

Studieretningsfag

Kommunikation/IT A & Programmering B

Er du vild med apps, spil, grafik og software? Vil du udvikle fremtidens digitale koncepter til sociale medier eller nye platforme for interaktive oplevelser?

Læs mere

TRE GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE TEKNISK GYMNASIUM SILKEBORG

Et godt kort på hånden

Grundet de særlige fag, vi tilbyder på Teknisk Gymnasium Silkeborg, får du som elev på skolen et forspring, hvis du efterfølgende vil læse videre på studier med høj jobsikkerhed og gode karrieremuligheder - fx ingeniørvidenskab, IT, design, naturvidenskab, arkitektur og forretningsudvikling.

Kom tæt på nye trends

Vores studieretninger klæder dig godt på til fremtidens udfordringer. Hos os består undervisningen nemlig af moderne fag, der har berøring med de allernyeste trends inden for design, kommunikation, teknologi og IT.

Arbejd med dine hænder og din kreativitet

Hvis du godt kan lide at bruge det, du lærer, i en praktisk sammenhæng, eller hvis du er kreativ og vild med at arbejde med dine hænder, så kan det være en rigtig god idé at vælge teknisk gymnasium, hvor undervisningen er bygget op om virkelighedsnære udfordringer og hands-on projektarbejde.

Kun handling giver forvandling!

Tilmeld dig HTX Få mere at vide om HTX